Blogindlæg

Dag 9 – Netlify

I dag er det Martin Luther King Jr. Day, som er en helligdag i USA, så de fleste virksomheder havde lukket. Heldigvis på trods af dette, kunne vi stadig få et møde hos en virksomhed startet af danskere som hedder Netlify, hvor vi mødtes med medarbejderen Christian Bach. Netlify prøver at ændre måden webudviklere laver hjemmesider på. I dag er WordPress et meget populært system at bruge til at lave hjemmesider, men Netlify siger at sikkerheden ikke er god nok ved de fleste CMS systemer, inkl. WordPress. Et eksempel de nævnte var at hvis man oprettede et website i WordPress og lod det være som det er i 10-13 år, så er der stortset 100% chance for at sitet er blevet hacket af malware. Dette er bare en af de ting som Netlify vil gøre anderledes.

Derudover vil de også gøre loadtiderne bedre end med det fleste sider. Hvis man har en hjemmeside som er lokaliseret i Danmark, og man indlæser siden fra Danmark, går det måske hurtigt nok at loade den, men hvis man loader den samme side i Tokyo tager det langt længere tid. Netlify har servere mange forskellige steder i verden, og de gør så man altid tager den server som ligger tættest på en, når man indlæser et Netlify-website. Dette vil have en stor boost på loadtiderne for websites som er internationale og får besøgende fra overalt i verden.

Disse ting, og langt flere som man også kan læse mere om på deres website vil de gøre bedre med deres system. De snakkede også om at de var igang med at udvikle et CMS system som man kan bruge til at udvikle sider med Netlify, men de lagde meget vægt i at fortælle at det var webudviklerne de sigtede efter med deres løsning, og ikke de personer som skal have en ny website. Det er der forskellige grunde til, den primære er at det er webudviklerne som kommer til at bruge deres systemer til at lave siderne, da de fleste mennesker ikke har den viden der skal til for at lave sider med deres system. Den anden grund er at virksomheder som Wix, som tilbyder en mulighed for ikke-tekniske personer at lave en hjemmeside selv, og derved slippe for en udvikler, allerede har en stor del af det marked. Det vil betyde at hvis de gik ind i det skulle de slås med dem, og det vil aldrig komme ud til deres fordel da de har langt flere penge mm.

Så selv om det primært er kunden som ender op med hjemmesiden som nyder mest af de fordele der er ved at bruge Netlify’s system, er det stadig udviklerne som skal arbjede med det, som de sigter efter.

Christian Bach hos Netlify.

Forrige Indlæg Næste Indlæg

Du vil måske også synes om