Blogindlæg

Dag 6 – Airbnb

I dag besøgte vi Airbnb’s hovedkvarter. Her fik vi en rundvisning af en projektleder ved navn Benjamin Kasman og en designer ved navn Sally Carmichael rundt på alle deres 4 etager. Det var hurtigt meget tydeligt at deres arbejdsmiljø var meget anderledes, i forhold til hvordan mange af de andre virksomheders bygninger er indrettet. De havde mange områder som var indrettet efter lejligheder som bliver udlejet via Airbnb. Der var bland andet et område som var inspireret af en lejlighed i Egypten. Der var også et lille billede på væggen af den virkelige lejlighed så man kunne se lighederne.

De havde også en meget speciel campingvogn, som fungerer som mødelokale. Medarbejderne kan booke campingvognen og holde møder i den og lign. Generelt var der bare mange forskellige steder man kunne bruge som arbejdstationer sammen med de personer man arbejder sammen med, så det er meget realistisk at man som medarbejder sidder et nyt sted næsten hver dag, i hvert fald hvis man vil.

Campingvognen som bliver brugt af medarbejderne som mødelokale.

Vi stoppede på turen og fik en snak med dem der viste os rundt. Her snakkede de bla. om at de hos Airbnb havde prøvet at bryde det traditionelle hieraki vedr. ansattes titler. Dette valgte de at gøre fordi at de ikke synes at det var fair at man som ny medarbejder ikke kunne få lov til at arbejde med på nogle af de mere “vigtige” opgaver, hvis man kan sige det sådan. Mange steder er det nemlig sådan at man starter øverst i hierakiet og uddeler opgaver, og når man så når til de nyere medarbejder med en lavere titel, er der ikke mere af det interessante tilbage. Dette ville de undgå på denne måde, så man som ny medarbejder har bedre mulighed for at vise hvad man kan og arbejde med noget man synes er interessant. Sally var blevet ansat efter at havde været i praktik hos Airbnb. Hun fortalte lidt om hvad hun havde lavet i perioden, og det omhandlede bla. et sæt spillekort hun havde designet som vi fik lov til at se.

De fortalte også at de gør meget ud af marketing, og prøver at lave forskellige kampagner og bruge kendte mennesker for at få deres navn frem. De fortalte at de havde brugt den koreanske rapper G-Dragon til forskellige konkurrencer (se billede). De bruger også deres ambassadører til at oprette “wish lists” af lejligheder/huse de synes er fede.

Airbnb konkurrence om at vinde 2 nætter i  en af G-Dragon’s lejligheder.

Forrige Indlæg Næste Indlæg

Du vil måske også synes om