Blogindlæg

Dag 3 – Besøg hos Plug and Play og Google

Vi startede dagen idag med at mødes ude foran en cafe, hvor vi skulle videre med en bus vi havde lejet til Silicon Valley. Da vi kom frem til Silicon Valley, var det første sted vi besøgte Plug and Play Tech Center. Plug and Play er en virksomhed, som udlejer kontorpladser til små nystartede virksomheder. Plug and Play investerer også i mange af de virksomheder som lejer kontorplads hos dem, hvis de ser potientiale i deres koncept og ide.

Ideen til Plug and Play startede med at en mand engang udlejede noget plads til nogle fyrer som havde en ide til en virksomhed. Det viste sig så senere at det var de personer som grundlage Google, som lejede plads hos ham, men med tiden som de blev større og større blev de nødt til at finde noget nyt og større sted at have kontor. Men fordi deres virksomhed var så stor en success, tænkte udlejeren over hvor meget han havde fået ud af det hvis han havde investeret nogle penge i deres virksomhed, og derved kom ideen til Plug and Play.

De næste par virksomheder som lejede plads hos ham var bla. Logitech og PayPal som han begge investerede i. Dette lagde fundamentet for Plug and Play, og banede fremtiden for dem. I dag laver Plug and Play en masse, men små investeringer. Deres investeringer ligger i prisområdet fra $25.000 – 500.000.

De samarbejder også med universiteter som fx Havard, hvor at de holder oplæg og oplyser eleverne om muligheden for at starte virksomhed op i sammenarbejde med Plug And Play. Hun fortalte også de afholdte arrangementer hvor at grupper kom op på scenen (se nederste billede) og gav en 3 minutters pitch. Ifølge hende skulle der ikke mere end 3 minutter til før at du vidste om det var et godt startup eller ej.

Vi fik en rundtur omkring i bygningen af en ansat som hedder Laura, hvor vi så hvor nogle af de kontorer folk lejer ligger, samt en masse andre ting. Der var bla. denne store væg, hvor en masse forskellige personer som havde været på besøg i bygningen i forskellige årstal havde skrevet deres underskift på. Den var fyldt op med underskrifter, af en masse forskellige mennesker. Laura gav også os alle tips til hvordan vi kan lave en god pitch, og så hørte hun også mange af vores ideer vi har arbejdet på, og gav lidt feedback.

Laura viser os scenen hvor folk giver deres 3 minutters pitch

Væggen med underskrifter hos Plug And Play Tech Center

Vores andet besøg var hos Google. Det foregik primært udendørs hvor Simone fortalte omkring hun var kommet til at arbejde i Google. Hun var startet i Irland og derefter rykket til USA for at arbejde hos Google herovre. Hun fortalte lidt om at man har meget frihed når man arbejder hos Google. Så længe man får sit arbejde gjort kunne man i princippet spille Volleyball hele dagen ude på plænen. De har også adgang til læge besøg, frisør, tandlæge og motionscenter hos Google via deres medarbejder forsikring.
De har også adgang til kantiner og gratis drikkelse, og her gælder det også deres gode frisk lavede juices 🙂

Hun sagde at man primært kunne starte sine egne opgaver selv hvis bare at man havde data belæg for det. Så ønskede man at forbedre noget så kunne man sagtens selv starte på det, samle data belæg og fremlægge ideen til en i firmaet.

Hun fortalte også om ansættelses processen. Det er HR-afdelingen man sender sin ansøgning til når man søger job i Google. De vælger de bedste kandidater ud og herefter er det faktisk det enkelte team der mangler en medarbejder som vælger hvem de vil arbejde med.

Hun fortalte også om de fokus punkter Google havde

  1. Altid fokus på brugeren, alt skal være brugervenligt!
  2. Failure is okay, det er okay at fejle, gerne før end senere så man kan droppe de dårlige projekter hurtigt.
  3. Share Everything! Man deler alting i Google!
  4. Data provement. Det er altid vigtigt der er data belæg for de ting man laver hos Google.
  5. Let people pursue their dreams, man må godt arbejde på andre projekter end lige det man er ansat til.

Vi synes det er nogle gode fokus punkter som Google har, da det at dele gør at man kommer hurtigere videre istedet for at alle skal “opfinde den dybe tallerken”. Det er også fedt at det er okay at fejle så man ikke skal være usikker på om man gør noget galt hele tiden.
Google lød som et ret fedt sted at arbejde, det er helt klart meget anderledes end de fleste danske virksomheder.

Google logoet på glasbygningen


P
anorama fra Google i San Francisco

Forrige Indlæg Næste Indlæg

Du vil måske også synes om